Houlbjerg kirke
Houlbjerg sogn

Ændring i fotoalbum

Fotoalbummet her på siden er blevet ændret, så det nu også kan indeholde videoer. Kig på det!

Bålgudstjeneste på Lars´ eng – Granslev

Søndag den 25. juni kl. 19.00

fejres midsommeren traditionen tro med bålgudstjeneste i Granslev på Lars’ eng, Møllegyden 1.

Sopran Laura Flensted Jensen vil underholde med sommerlige sange undervejs i gudstjenesten.

Medbring gerne stol eller tæppe. Vi håber på godt vejr, men skulle det blive regn, rykker vi gudstjenesten ind i kirken.

Efter gudstjenesten tændes bålet, og alle er velkomne til at blive og nyde samvær, natur og stemning – såvel som den lille forfriskning menighedsrådet serverer.


Sommeraftensgudstjeneste i Haurum kirke

Torsdag d. 1. juni, kl. 19.30 – med kor og fællessang!

Denne sommeraften afslutter kirkernes voksenkor deres sæson og giver i aftenens løb smagsprøver på lidt af deres repertoire.

Der bliver først en lille gudstjeneste, hvorefter alle får lejlighed til at synge med på en række sommerlige fællessange!

Menighedsrådet byder undervejs på en forfriskning og lidt til den søde tand!

Alle er velkomne!


Indvielse af sognehus

Indvielsen af nyt fælles sognehus, Villungsvej 16, Houlbjerg finder sted 7. maj 2017 kl. 11.00 - ca. 16.00.

Program

11.00 - 12.00 Festgudstjeneste i Houlbjerg Kirke

12.15 - 14.00 Officiel indvielse med frokost

14.00 - 16.00 Lær huset at kende. Kaffe og kage

Alle interesserede er hjerteligt velkomne til frit at komme på besøg i løbet af dagen i kortere eller længere tid, som det kan passe


Del din søndag med verdens mest udsatte

Sogneindsamling den 12. marts 2017 – sæt kryds ved datoen

Denne søndag vil Haurum, Houlbjerg, Granslev og Sall sogne gerne sende så mange frivillige indsamlere på gaden som muligt så alle i sognene får mulighed for at give verdens mest udsatte mennesker en håndsrækning.

Søndag den 12. marts begynder dagen med gudstjeneste kl. 9.30 i Haurum kirke, hvorefter indsamlerne mødes i Haurum Forsamlingshus kl. 10.30 og indsamlingen skydes i gang.

Der er fælles frokost for alle indsamlere kl. 12.30. Stedet meddeles indsamlerne.

Indsamlingsleder er Mette la Cour. Meld dig som indsamler hos Mette på    eller    allerede nu!

Pengene går til nogle af verdens allerfattigste og mennesker i nød ud fra princippet ”hjælp til selvhjælp”. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for at redde liv, opbygge robuste samfund og bekæmpe ekstrem ulighed. Logoet er en fisk, og måden at arbejde på lyder helt forenklet: ”Folkekirkens Nødhjælp skaffer ikke kun en sulten mand en fisk, men også en fiskestang og retten til at fiske i søen, han bor ved.”

Mette la Cour siger: ”Det er første gang, vi laver sogneindsamling i sognene og jeg håber på, at der er stor opbakning. Når vi hjælper de allermest udsatte, hæver vi levestandarden i et helt område, så færre sulter, færre må flygte og flere kommer i skole. Det synes jeg giver rigtig god mening at samle ind til,”