Houlbjerg
Houlbjerg kirke
Houlbjerg sogn

HØJSKOLEAFTEN tirsdag 30. jan. kl. 19.30 i Sognehuset, Houlbjerg

Skrevet: 25-01-2018
Aftenens program bliver en introduktion af nye(re) salmer og kirkelige sange.

Birgitte Østergaard (kirkernes organist) vil lære os melodierne og Lene Sander (sognepræst) og Marianne Jessen (menighedsrådsmedlem) vil kommentere (nogle af) teksterne.

.....og så er der selvfølge kaffe og kage undervejs.


Koncert med CATBIRD onsdag 31-01-2018 kl. 17.00 i Houlbjerg kirke

Skrevet: 12-01-2018

Vi glæder os til at præsentere CATBIRD for alle interesserede.

Koncerten er gratis, men der er begrænset plads i kirken, og her gælder ”først-til-mølle”-princippet, så dørene lukkes, når kirken er fuld.

CATBIRD er en kvartet bestående af sangerinden Billie Koppel (datter af Annisette og Thomas Koppel), Frank Hasselstrøm (klaver, keys, horn, perc og guitar), Rune Kjeldsen (guitar) og Bjarke Falgren (violin, bratsch, cello, guitar og perc).

CATBIRD’s musik samles i et drømmende, poetisk crossover univers mellem den akustiske og elektroniske genre. Bandet har med deres 3 seneste albums markeret sig som et af de mest originale bands på den danske scene, og har således været nominereret til flere DMA awards og til DR’s P3-pris.

Billie Koppel er stort set vokset op på scenen, og startede karrieren som teenager med at synge kor i Savage Rose. Billie Koppel har turneret i det meste af verden med bl.a. Savage Rose og Catbird, og har desuden medvirket i adskillige teaterfestivaler. Med sig har Billie multi-instrumentalisterne Frank Hasselstrøm, Rune Kjeldsen (også kendt fra Savage Rose, Poul Krebs mm) og Bjarke Falgren (også kendt fra Outlandish, Mike Sheridan og Fallulah).


JULEKONCERT med KORET LYT søndag 17-12-2017 kl. 16.00 i Granslev kirke

Skrevet: 01-12-2017
Lyt er et rytmisk a cappella-kor under ledelse af Tine Fris og består af 34 sangere fordelt på op til 9 stemmegrupper i nogle arrangementer.

Arrangementerne er prægede af bløde samklange og stemningsfulde udtryk. Repertoiret fokuserer på nye fortolkninger af moderne, skandinaviske popsange og klangen er lys og varm som en dansk sommeraften.

Bag navnet Lyt ligger netop det, det hele handler om for koret: At synge sammen og at udtrykke historierne i sangene, så de bliver hængende i kroppen længe efter, du har hørt dem.

Lyt har bl.a. indspillet en cover-version af Marie Keys sang “Landet” og Tori Amos’ sang ”Silent all these years” og har for nylig udgivet en EP. Lyt har desuden optrådt som backingkor for bl.a. Tina Dickow, Thomas Buttenschøn og In Lonely Majesty.


JULEHYGGE torsdag 07-12-2017 kl. 19.30 i Sognehuset i Houlbjerg

Skrevet: 30-11-2017
Alle inviteres til julehygge.

Der vil være kaffe, godter, fællessange, julehistorie og lotteri. Tilmelding til kaffen senest den 5. december til Kirsten Larsen: 30 34 27 95 eller vm30@privat.dk

Velmødt, aktivitetsudvalget


FREDSGUDSTJENESTE i Haurum Kirke søndag 03-12-2017 kl. 19.00

Skrevet: 29-11-2017
Adventstiden vil blive markeret ved en fredsgudstjeneste i Haurum kirke.

Fredslyset fra Jesu fødselsgrotte i Betlehem er på Sct. Georgsgildernes foranledning blevet bragt til Hammel ugen forinden, og det vil denne aften blive bragt ind i Haurum kirke.

Ved fredsgudstjenesten medvirker Voksenkoret med adventsmusik.

Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe efter gudstjenesten.